Bliv en del af PV-Udlejning A/S

– vi søger en udlejningskonsulent til Ølstykke

Du bliver en værdsat sparringspartner for vores mange gode kunder, som du igennem arbejdsdagen være i løbende telefonisk kontakt med og sørge for professionel ekspedition af entreprenør materiel og letvogne. Du er servicemindet, forhandlingsdygtig, har sans for godt købmandskab og finder altid en god løsning for kunden og PV-Udlejning

Dine arbejdsopgaver:

  • Sørge for at udlejningen af entreprenør materiel og letvogne bliver ekspederet korrekt og effektivt og altid med et smil på læben
  • Yde god kundeservice, udlejning og rådgivning på telefon
  • Samarbejde med salgsafdelingen om mindre salgsopgaver med udgangspunkt i afdelingen
  • At sikre, at processer og forretningsgange efterleves i udlejningsarbejdet
  • Håndtere forskelligartede administrative opgaver, såsom ordrebehandling, bestilling af transport og materiel, etc.

Om dig:

Du har erfaring med kundeservice og er hjemmevant i at levere en god kundeoplevelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen, det vigtigste er dog, at du har teknisk interesse og forståelse, er løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens situation samt evner at gennemskue uforudsete behov. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed.
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er yderst serviceminded med fokus på god kundeservice både til kunder og kollegaer
  • Er en positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
  • Kan holde mange bolde i luften, da PV-Udlejning er en virksomhed i rivende udvikling
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger
  • Er engageret og fleksibel
  • Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision
  • Har gyldigt kørekort og gerne truckcertifikat

Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter. Arbejdstiden 37 timer pr. uge i tidsrummet mandag – fredag mellem kl. 06.00-16.30 & fredag 06.00-1600 i Ølstykke.

Vi tilbyder:
En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i PV-Udlejning A/S

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

”Vi er hver dag i løbende kontakt med vores kunder og gør vores bedste for at de får en professionel service, hver gang de lejer hos os. Der er stor efterspørgsel, så det går ofte stærkt i vores afdeling – men aldrig så stærkt, at vi ikke stadig har det godt sammen” fortæller afdelingschef Ken Kock.

Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Ken Kock på ken@pv-udlejning.dk

Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag til Ken Kock på ken@pv-udlejning.dk

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.